Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo
Mobil menu

Hanne Bach Olesen

Jeg hedder Hanne Back Olesen.

Jeg bor i Suldrup sammen med min mand Niels Jørgen, som I vil kunne møde i hverdagen, da han har
skiftende arbejdstider. Jeg har tre voksne børn og en hund. Jeg har været dagplejer siden 1997.

Hos mig er børnene i centrum og der er plads og tid til fordybelse, leg og bevægelse.
Det er vigtigt for mig at give børnene en tryg og forudsigelig hverdag med masser af omsorg, så det
enkelte barn føler sig værdsat.
I min hverdag med børnene lægger jeg vægt på, at børnene får brugt kroppen både ude og inde. Sammen hopper vi i vandpytter,
leger på skrænter, fodrer får, synger og danser. Vi giver os også tid til at læse bøger og lægge puslespil.
Hverdagen sammen med børnene tager udgangspunkt i, hvad børnene er optaget af og er derved bestemmende for hverdagens aktiviteter.

Det er vigtigt for mig med et åbent og ærligt samarbejde med jer forældre omkring barnets udvikling og trivsel.
Jeg vil gerne have den daglige snak med jer om barnets oplevelser både hos mig i dagplejen, men også i hjemmet.
Det kan give mig en bedre forståelse af jeres barn og derved give mig optimale betingelser for at støtte barnet.

Har du/I spørgsmål, så ring 21 35 58 40 (Tumlehøj) eller 99 88 81 03 (dagtilbudsleder)